Chok fra SAS: Kan påvirke tusindvis af danskere

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Krigen i Mellemøsten har fået prisen på flybrændstof til at stige. Nu kommer SAS med nyt, om hvordan det påvirker selskabets flyvninger.

Skal du ud og rejse med SAS den næste måneds tid, så er det meget vigtigt at være ekstra opmærksom.

Der har nemlig den seneste tid været mange aflysninger fra flyselskabet i ly af de store konflikter i verdenen.

Og maj bliver ikke en undtagelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Prisstigninger på flybrændstof betyder, at luftfartsselskabet SAS fortsætter med at aflyse afgange i maj.

Det oplyser selskabet mandag.

– Vi foretager justeringer på udvalgte ruter, primært hvor der er mulighed for at ombooke, for at opretholde fleksibiliteten for vores kunder, skriver pressechef i SAS Alexandra Lindgren Kaoukji i en kommentar.

I april aflyste SAS omkring 1000 afgange, især på kortere ruter og destinationer med mange daglige afgange, hvor passagerer kan ombookes til en anden afgang samme dag.

SAS kan ikke oplyse, hvor mange afgange der aflyses i denne omgang, eller hvor det sker.

Men det er altså så vidt muligt rejser, hvor passagererne kan komme på et andet fly samme dag. SAS har fokus på at sikre sommerferietrafikken for passagererne, lyder det.

– Berørte kunder får direkte besked med tydelig information og tilbud om alternative afgange, når det er muligt, lyder det fra SAS, der samtidig har sat priserne op på nye flybilletter.

Det sker, efter at prisen på flybrændstof er fordoblet inden for kort tid på grund af krigen i Mellemøsten.

Iran har blokeret for næsten al skibstrafik med undtagelse af landets egen i Hormuzstrædet i mere end to måneder, efter at USA indledte en krig mod Iran.

En femtedel af verdens olie passerer normalt gennem Hormuzstrædet.

Samtidig har både Det Internationale Energiagentur og EU-Kommissionen advaret om en truende mangel på flybrændstof i Europa.

Det er dog ikke det, der er årsagen til aflysninger i SAS på nuværende tidspunkt, understreger selskabet. Lige nu har selskabet en stabil forsyning.

– Dog overvåges situationen tæt og kan ændre sig afhængig af markedsudviklingen, lyder det.

Prisstigningerne på flybrændstof sætter luftfartsindustrien under pres, og flere store selskaber har aflyst afgange og sat priserne op.

21. april meddelte det tyske Lufthansa, at 20.000 afgange aflyses frem til oktober.

/ritzau/

Se også
LIGE NU: Store militærstyrker på vej mod Bornholm
Annonce
Annonce