Der udbrød natten til søndag brand i et stråtækt hus på Marstrup Sønderby i udkanten af Marstrup.
Flere brandstationer blev tilkaldt, da huset stod overtændt af flammer.
På stedet arbejdede én indsatsleder sammen med to patruljevogne og en hundevogn.
Hunden var i gang med at afsøge området for eventuelle spor, da det er anden gang denne weekend, at byen har været ramt af brand.
Natten til lørdag var det en brand i en hæk, hvor der var fare for at det ville sprede sig til en bygning, men her reagerede en nabo hurtigt og fik begrænset ilden med sin haveslange.
Denne nat gik det desværre ud over et hus med stråtag, hvor ilden overtændt huset, så det ikke stod til at redde.
Brandårsagen er endnu ukendt.





