Et voldsomt optrin udspillede sig natten til mandag, hvor flammer og tyk sort røg lyste mørket op i det østjyske.
En sølvfarvet Volkswagen Passat står i lys lue, og situationen udvikler sig hurtigt til mere end blot en tilfældig bilbrand.
Sådan lød meldingen fra Presse-fotos.dks udsendte på stedet natten til mandag.
Det hele udspillede sig i Aarhus V, og nærmere bestemt på Fuglebakkevej, hvor både politi og brandvæsen i flere timer arbejder intensivt på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte var der kraftige flammer, og hele området var præget af en stærk, kemisk lugt efter branden.
Efter slukningsarbejdet intensiveredes politiets indsats.
Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blev området efterfølgende betragtet som et gerningssted. Kort tid efter ankom flere hundepatruljer, som straks begyndte at afsøge området for spor.
Branden var så voldsom, at bilen var fuldstændig udbrændt, og billeder fra stedet viser tydelige tegn på høj varmeudvikling. Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget branden, men politiet undersøger i øjeblikket, om der kan være tale om en kriminel handling.
Ingen personer meldes tilskadekomne, og Østjyllands Politi har endnu ikke meldt noget officielt ud om hændelsen. Undersøgelserne fortsatte på stedet efterfølgende.
Politiaktion afspærrer villavej: Person i DNA-dragt



