En brutal sag fra en stille landejendom har igen ramt retssalen, og vidneforklaringerne vidner om en sag, der stadig sidder dybt i dem, der var først på stedet.
En nu 50-årig mand tiltalt for en særlig farlig voldtægt af en 89-årig kvinde. Han nægter sig skyldig.
Under fredagens retsmøde afgav en politiassistent forklaring, og det blev tydeligt, hvor voldsomt sagen stadig påvirker ham.
Anklager Birgitte Ernst spurgte ind til, hvorfor netop denne sag havde brændt sig fast hos betjenten gennem årene.
‘Den var lidt hård,’ lød det fra betjenten, der havde svært ved at fortsætte.
Da hun bad ham sætte flere ord på, svarede han kort:
‘Nej,’ svarede ifølge Ekstra Bladet med tydelig tyk stemme.
Ifølge tiltalen blev den ældre kvinde overfaldet i sit eget hjem, hvor hun havde boet alene i omkring 60 år. Gerningsmanden skal have taget kvælertag på hende, truet hende til tavshed og slæbt hende ud på et græsareal, hvor voldtægten blev gennemført.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den første melding til politiet lød ellers på et muligt hjemmerøveri. Men hurtigt stod det klart, at der var tale om et seksuelt overgreb.
Betjenten beskrev i retten, hvordan han havde svært ved at forstå situationen.
‘Jeg kunne ikke få det ind, at det var virkeligt,’ forklarede han.
Synet af den ældre kvinde gjorde stort indtryk.
‘Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig den her ældre svagelige dame… det var så langt fra mit virkelighedsbillede… det kunne jeg ikke forestille mig.’
Trods kvindens svækkede syn og hørelse var der ifølge politiet ingen tvivl om hendes forklaring.
‘Hun fortalte alt fuldstændig nøgternt og konkret. Der var ingen tvivl om, at hun var påvirket, men hun var meget præcis i det, hun sagde. Hun kunne ikke høre eller se, men hovedet fejlede ikke noget’
Sagen udspillede sig for mere end ti år siden tilbage i 2015 ved Over Fussing, og den behandles i disse dage ved Retten i Randers.
Sagen fik altså først sit gennembrud mange år senere via slægtskabssøgning, hvor DNA fra sæd fundet på kvindens blebind med høj sandsynlighed peger på den tiltalte.
Den 50-årige er desuden tiltalt i yderligere fire forhold, herunder forsøg på seksuelt overgreb mod en sovende kvinde samt flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, som ifølge anklagemyndigheden blev afdækket efter gennemgang af hans telefon og computer.
Han har erkendt, at han tidligere har været på ejendommen, men afviser at have været der på gerningsdagen og nægter sig skyldig i samtlige forhold.
Retssagen fortsætter.
