En uhyggelig sag har ramt politiets bord, hvor en koranafbrænder er blevet skudt og dræbt midt under en liveudsendelse på TikTok.
Liveudsendelsen foregik helt frem til politiets ankomst, hvor de så kunne slukke for videooptagelsen.
“Vi gennemsøger huset både inde og ude,” siger Daniel Wikdahl, der er pressetalsmand for Stockholms politi til Aftonbladet.
Aftonbladet forklarer også, at den svenske sikkerhedstjeneste er involveret i den nuværende efterforskning.
Der er tale om den svenske koranafbrænder Salwan Momika, som sent onsdag aften er blevet skudt i en lejlighed i Hovsjö. Det er en bydel i Södertälje, som ligger syd for Stockholm.
Han afgik ved døden torsdag morgen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Salwan var netop i gang med en liveudsendelse på TikTok, da hans drabsmand skød og dræbte ham, ifølge Aftonbladet.
Salwan har tidligere fået forlænget sin opholdstilladelse i Sverige. Det fik han, da han med en retur til hjemlandet Irak ville risikere at blive udsat for tortur.
Hans demonstrationer har skabt røre i dele af det svenske samfund, som ikke tolererer hans ytringer omkring islam og koranafbrændinger.
Det skabte faktisk så stor røre i dele af befolkningen, at det endte med en større diplomatisk krise for Sverige under processen for at blive medlem af NATO, hvilket bidrog til, at Sverige måtte hæve deres terrortrusselsniveau.
Nu er Salwan Momika død i en alder af blot 38 år.
Der er indtil videre fem anholdte i sagen.