BREAKING: Dansk politi bekræfter nyt i sag om forsvunden 15-årig pige

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ungarns politi udtalte sig tidligere om sagen, men nu kommer der nyt fra dansk politi, der bekræfter episoden.

Dansk politi kom i alarmberedskab, da en 15-årig pige tidligere i august pludselig forsvandt fra sin adresse i Hedensted.

To dage senere dukkede hun op hos en 22-årig mand i Ungarn. En mand, som den 15-årig ifølge ham selv var blevet forelsket i hinanden på spillet Roblox.

Han har sidenhen holdt fast i sin uskyld og sagt, at den danske pige sagde, at hun var 18 år gammel. Alligevel blev han dog varetægtsfængslet af ungarsk politi, og nu kommer der vildt nyt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Sydøstjyllands Politi bekræfter nemlig, at den 22-årig mand nu er i Danmark.

‘En ungarsk mand er i dag blevet udleveret til Danmark i forbindelse med sagen om den 15-årige pige, der den 6. august blev fundet i Ungarn efter at have forladt sit hjem i Hedensted den 4. august,’ lyder det på Politi Update.

‘Sammen med betjente fra Sydøstjyllands Politi landede manden i Københavns Lufthavn i dag kl. 12.50 og vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Han er mistænkt i sagen.’

Det fremgår desuden af myndighedsmeddelelsen, at han blev anholdt i Ungarn efter anmodning af politikredsen, da der var blevet udstedt en europæisk arrestordre.

Ungarske myndigheder har tidligere oplyst, at hun blev samlet op af to mænd i en bil, der kørte hende til Ungarn. Den ene er ifølge ungarske myndigheder den 22-årige mand.

Ekstra Bladet har talt med en 22-årig ungarsk mand, der ifølge avisen er den sigtede i sagen.

Han afviser at have gjort noget forkert.

Til avisen fortæller han, at han er kæreste med den 15-årige, som han troede var 18 år, da han hentede hende i Danmark.

Den anden mand i bilen var angiveligt den 22-åriges mors samlever. Men nogle dage efter at den danske pige var blevet fundet i Ungarn, afgik samleveren ved døden, fortalte den 22-årige mistænktes mor til Ekstra Bladet.

Dansk politi oplyste 11. august, at en mand var blevet anholdt i Ungarn i forbindelse med sagen, og at han ville blive begæret udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

Samme dag oplyste en ungarsk domstol, at en 22-årig ungarsk mand var blevet varetægtsfængslet i Ungarn i sagen.

Af pressemeddelelsen fra domstolen fremgik det, at manden var blevet anholdt på baggrund af en dansk arrestordre, der er udstedt med henblik på at retsforfølge manden for frihedsberøvelse, udnyttelse af børn og forbrydelser relateret til overgrebsmateriale med børn.

Det fremgik ligeledes af den ungarske pressemeddelelse, at den 22-årige angiveligt mødte den 15-årige danske pige på et socialt medie og etablerede et forhold til hende.

Sydøstjyllands Politi har oplyst, at politiet mener, at pigen har været udsat for en forbrydelse. Der er ikke oplyst nærmere om, hvad politiet mener, der er sket, og dansk politi har i det hele taget holdt kortene tæt ind til kroppen.

I begyndelsen af august – fredag den 7. – blev der afholdt et grundlovsforhør i Retten i Horsens i en mørklagt sag. Sagen drejede sig om frihedsberøvelse, men der blev nedlagt referatforbud for den åbne del af retsmødet.

Det kom dog frem, at den sigtede i det grundlovsforhør på det tidspunkt ikke befandt sig i Danmark.

Sydøstjyllands Politi har afvist at oplyse, om det retsmøde relaterer sig til sagen om den 15-årige.

Se også
Voldsomme scener på familievej: Her bliver to personer anholdt på åben gade

Annonce
Annonce
Annonce