Brandvæsnet til stede ved boligkompleks

Mandag aften er brandvæsnet ankommet med to udrykningskøretøjer ved et boligkompleks, hvorfra der er indløbet en melding om brand.

En brandslange er mandag aften blevet rullet ud ved et boligkompleks i Holstebro, efter der klokken 19.04 indløb en melding om brand.

Af den indledende melding fremgår det, at der er tale om en brand i en fritliggende skraldespand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses brandvæsnet arbejde på stedet.

Billeder fra Dyssegården i Holstebro bekræfter, at brandfolkene befinder sig ved nogle nedgravede affaldscontainere.

Hvorvidt det brænder på stedet er dog for nuværende ikke bekræftet fra officielt hold.