Brandvæsnet slukker brand på mark

Brandvæsnet er torsdag formiddag til stede på en mark nær Kalundborg.

En brand på en mark har torsdag formiddag fået brandvæsnet til at rykke ud til Tranemosevej ved Kalundborg.

Billeder fra stedet viser, at brandfolkene har rullet brandslangerne ud og er i færd med at bekæmpe, hvad der er blev anmeldt som ‘brand i afgrøder’.

En smule røg ses i området, men brandvæsnet har øjensynligt helt styr på situationen.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.