Torsdag eftermiddag ankom brandvæsnet til en bygning der stod hærget af flammer. Hen på aftenen er mandskabet fortsat til stede.
‘Der er godt gang i branden på stedet.’
Sådan skrev beredskabskredsen torsdag eftermiddag på det sociale medie X om situationen på adressen, hvor en brand pågik.
Ifølge kredsen var der ild i batterier til el-scootere.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Der er kaldt 2 sprøjter 1 tankvogn og 1 stigevogn til stedet,’ oplyste Nordjyllands Beredskab om udrykningskøretøjerne, der er rekvireret til indsatsen på Torupvej ved Farsø.
Omkring klokken 17 opdaterede kredsen endnu en gang fra stedet.
‘Der er nu rimelig styr på branden, Men der er nogle batterier som der brænder endnu,’ skrev beredskabet.
I en opdatering kort før klokken 18 lød det, at branden nu helt var slukket, men at man fortsat ville være til stede i et par timer.
Det er ikke oplyst, hvordan branden er opstået.
Der er ingen melding om personskade som følge af hændelsen.




