Torsdag aften er et større affaldsoplag brudt i brand. På stedet knokler brandvæsnet med at slukke flammer – men det er en langvarig operation.
Flere af brandvæsnets køretøjer er torsdag aften til stede ved et affaldsanlæg, hvor der lige nu pågår en brand.
Det er dog ikke bare sådan lige at bekæmpe flammerne, der foruden slukningsarbejdet også kræver arbejde med en gravemaskine.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Steen Bøje, der er operationschef ved Beredskab & Sikkerhed, til TV2 Østjylland.
‘Det er en meget tidskrævende opgave, fordi vi skovler alt affald ud med en gravko og slukker det på jorden. Det er svært at sige, hvor længe vi skal være her,’ lyder det fra operationschefen om arbejdet på affaldsanlægget på Hadstenvej i Randers.
Til mediet oplyser operationschefen, at brandvæsnet er til stede ved affaldsanlægget med fire køretøjer.
Brandårsagen er endnu ukendt.



