Presse-fotos.dk har i flere timer været til stede ved en brand i en villa. En mand er blevet trukket livløs ud af villaen.
Mandag måtte flere udrykningskøretøjer rykke ud til en villavej, hvor et hus stod i flammer
Både brandvæsen, politi og ambulance ankom til stedet, hvor en større vej er blevet afspærret, så beredskabet kunne arbejde uden at blive forstyrret af trafikken.
Siden er der blevet kæmpet mod ilden, hvor blandt andet husets tag er helt brændt af. Nu oplyser politiet, at en mand har mistet livet under branden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Kl. 04.39 fik vi en anmeldelse om brand i villa i Middelfart. Brandvæsnet havde trukket en livløs mand ud af huset. Han blev kort efter erklæret død af lægen,’ skriver Fyns Politi i et opslag på X.
‘Brandvæsnet er i gang med efterslukning. Stedet er afspærret til nærmere undersøgelse. Ingen mistanke om påsættelse,’ lyder det.
Nu er politiet i gang med en endelig identificering af manden, hvis formodede pårørende er underrettet. Det skriver politikredsen i et opfølgende opslag på X.
Brandvæsnet arbejder ved Assensvej/Brovejen i Middelfart. Her er røgdykkere og brandfolk i gang med at bevæge sig omkring bygningen, mens vejen er blevet afspærret.
Det har skabt trafikale udfordringer, hvor bilister bedes søge andre veje. Det kan du læse mere om her.
Brand spærrer stor vej: Udrykningskøretøjer fylder hele kørebanen



