En ildebrand i en mødding skaber onsdag problemer i det bornholmske.
Der skulle være tale om en mødding på genbrugspladsen Bofa i Rønne, som der er gået ild i, skriver TV2 Bornholm.
Bornholms Brandvæsen har lukket for adgang til containerpladsen på grund af kraftig røg.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Klokken 14.20 modtog Bornholms Brandvæsen anmeldelsen om brand på genbrugspladsen i Rønne.
Her var der ifølge indsatsleder Kim Riis gået ild i en mødding med hestemøg.
Brandvæsenet er til stede med minimum tre beredskabskøretøjer.
Brandvæsenet er i skrivende stund i færd med slukningsarbejdet, og har ifølge Kim Riis lukket afspærret containerpladsen på grund af kraftig rødudvikling fra branden.
‘Det sker af sikkerhedshensyn. Der jo ikke verdens giftigste røg, men der er ingen røg der er sund at indånde’, siger indsatsleder Kim Riis til TV2 Bornholm.



