Brandvæsenet haster ud til lejlighedsbrand

Brandvæsenet talstærkt til stede

Fredag aften blev både politi og brandvæsen sendt afsted mod Odinsgade i Vejle, efter en melding om mulig brand i en lejlighed.

Vidner havde bemærket røg fra lejligheden og brandvæsenet blev derfor tilkaldt.

Da beredskabet nåede frem, viste det sig dog hurtigt at være langt mindre dramatisk end man først havde frygtet.

Lejligheden var allerede ved at blive luftet ud og der var ingen synlige flammer på stedet.

“Da vi ankommer, er folk i fuld gang med at lufte ud. Det viste sig at være helt udramatisk,” fortæller vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi til Vejle Amts folkeblad.