Brandfolk og ambulancebehandlere fremme ved bilbrand

En bilbrand har søndag aften sendt både brandvæsen og ambulancetjeneste afsted med udrykning.

Klokken 19.56 søndag aften indgik der en melding ved alarmcentralen om en bilbrand.

På stedet er både ambulance og brandvæsnets køretøjer til stede ved en bil, hvorfra en røgfane stiger til vejrs.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En ambulance er tilkaldt, efter brandmeldingen.

Det er helt konkret Aabro Fald i Nykøbing Mors, der danner ramme for både brandvæsen og ambulancetjenestes arbejde.

De nærmere omstændigheder for tilstedeværelsen er dog på nuværende tidspunkt ukendt, da der ikke er meldt noget ud fra officielt hold.

Det vides derfor ikke, hvordan branden er opstået.

Der er for nuværende ingen meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.