Siden tidligt i eftermiddags har brandfolk arbejdet intenst ved en stor brand, hvor både en traktor, to vogne og adskillige bigballer har været overtændte.
Klokken 13.09 tikkede der en melding ind ved brandvæsnet om en brand i et landsbrugsredskab. Meldingen skulle vise sig at kræve en indsats fra brandvæsnet de næste mange timer.
Tidligt på aftenen er man nemlig fortsat til stede.
En vej er blevet lukket for trafik i begge retning som følge af mandskabets arbejde.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Ringkøbing Skjern Dagbladet, som har været i kontakt med Michael Nielsen, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest.
‘Da vi lander, møder vi en traktor med to vogne med halmballer og bigballer, der er fuldstændig overtændt,’ fortæller han til mediet om branden på Egerisvej mellem Faster og Astrup.
Ifølge indsatslederen er det en tidskrævende opgave at slukke branden, da de brandramte bigballer er kompakte og skal skilles ad, før de kan slukkes.
Der skulle være tale om 36 bigballer.
Billeder fra stedet, der er taget tidligt onsdag aften, viser at traktoren står fuldtstændig udbrændt tilbage.
Hvordan branden er opstået er for nuværende uvist.
Der er desuden ingen meldinger om personskade som følge af hændelsen.
Kort før klokken 18 er vejen genåbnet.
Stor ransagningsaktion i København: Trækker tråde til Hamas.






