Der har været ild i sengen hos en person, lyder det fra Hovedstadens Beredskab.
Tirsdag aften har der været massiv udrykning til en adresse på Frederiksberg, hvor en brand har hærget.
Derfor er brandvæsenet samt politi og ambulancekøretøjer fremme på stedet.
Her er en person efterfølgende blevet kørt væk i en ambulance med politieskorte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er tale om et plejehjem på Borgmester Fischers Vej på Frederiksberg, hvor en beboer er alvorligt tilskadekommen.
‘Der har været ild i sengen hos beboeren, og der har været lettere røgspredning i ejendommen,’ lyder det fra operationschef ved Hovedstadens Beredskab Frank Mikkelsen til Ekstra Bladet.
Beboeren er ifølge operationschefen blevet forbrændt, men yderligere om personens tilstand kan han ikke komme nærmere ind på.
Beredskabet fik anmeldelsen om branden klokken 18.33, og de er fortsat på stedet.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer yderligere oplysninger.
Massiv udrykning: To personer stukket ned ved Netto














