En voldsom brand er natten til lørdag brudt ud på jernstøberiet Ferrodan på Støberivej i Skjern.
Ifølge vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi fik myndighederne anmeldelsen klokken 02.00.
“Noget meget varmt jern har sat ild til nogle træpaller, hvorefter branden har spredt sig,” fortæller han til Ringkøbing-Skjern Dagblad.
Da myndighederne ankom til stedet, var ilden allerede gået igennem taget på en af støberiets haller.

