Bombe: Dansk træner lander topjob

Det har summet på rygtebørsen i noget tid, men nu meldes den ekstremt tæt på, at blive en realitet.

Før i tiden var det nærmeste uhørt, at vi skulle have danske trænere i udlandet.

Så begyndte de at komme drypvis indtil nu, hvor vi har adskillige danske trænere rendende rundt i det store udland.

Nu er vi kommet dertil, hvor en Thomas Frank har landet et af de største trænerjobs, som en dansk træner har haft, da han skrev under med Tottenham Hotspur i sommer.

Nu kan den næste i rækken være undervejs

Ifølge Bold.dk skulle det ikke vare længe, inden den tidligere danske landstræner Kasper Hjulmand bliver præsenteret som træner i den tyske storklub Bayer Leverkusen.

Bayer Leverkusen leverede en fuldstændig vanvittig sæson i 23/24 sæsonen, da de vandt det tyske mesterskab med Xabi Alonso i spidsen.

Siden er meget vand løbet under broen. Xabi Alonso blev op til denne sæson ansat i Real Madrid.

Den fyrede Manchester United-træner Erik Ten Hag skulle tage over i Leverkusen.

Men efter kun to kampe i spidsen for holdet valgte man at fyre ham.

Siden da har man været på markedet efter en træner, og nu lader det til, at valget er faldet på den tidligere danske landstræner.

I løbet af ganske kort tid ventes Kasper Hjulmand at underskrive en flerårig aftale med Bayer Leverkusen.

Kasper Hjulmand er meget tæt på at kalde sig Bayer Leverkusen-træner, erfarer Bold.

Det er kun de sidste detaljer, der mangler at falde på plads, før en aftale kan offentliggøres.

Der bliver tale om en flerårig aftale. Formentlig af tre eller fire års varighed.

Bayer Leverkusen har været på jagt efter en ny cheftræner, siden Erik ten Hag fik sparket efter blot tre kampe i spidsen for klubben.

Kasper Hjulmand har stået uden job, siden han sagde farvel som dansk landstræner.

Hvis han præsenteres i den tyske storklub går der ikke længe før han igen er at finde i Parken.

Bayer Leverkusen skal nemlig en tur til København og spille mod de danske mestre, når de tørner sammen i Champions League den 18. september.

Opdateret:

Bayer Leverkusen bekræfter nu, at den danske træner er blevet ansat i klubben.

Kasper Hjulmand underkskrev en kontrakt, som løber til 2027.

Onsdag vil Kasper Hjulmand have første træning med sit nye hold.