Den russiske mand er mandag kendt skyldig i flere forhold.
En lørdag i april 2024 udspillede der sig et sandt drama i Billund Lufthavn.
Her havde en russisk mand mødt op i lufthavnen med en rygsæk fyldt med sprængstof.
Manden smed tasken hos politistationen i lufthavnen, mens han afgav flere trusler.
Han skulle blandt andet have sagt ‘Bomb. Bomb. Explosives in the bag,’ til lufthavnsbetjentene.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Manden blev med det samme anholdt, men hændelsen førte til, at lufthavnen blev evakueret i flere timer, og flytrafikken blev indstillet.
Natten forinden havde den russiske mand også sprængt en hæveautomat ved Legoland med henblik på at få penge ud af automaten.
De to forhold er han nu kendt skyldig i. Det har Retten i Kolding afgjort mandag.
Den tiltalte blev idømt 6 års fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt.
Du kan læse Presse-fotos.dk’s tidligere dækning af sagen her.
Russisk bombemand i jysk lufthavn: ‘Bombe. Billund. Legoland. Mig’

