Bodil Jørgensen i familie med ny DR-stjerne: ‘Det gør du ikke igen’

Skuespilleren Bodil Jørgensen er ikke begejstret for, at hendes niece, Miri-Ann Beuschel, har medvirket i DR-programmet Døm mit forhold.

Selvom Bodil Jørgensen ikke har set hele programmet, har hun alligevel et klart mosterråd klar.

Til Her&Nu. siger hun:

‘Sådan et mosterligt råd, så vil jeg sige: ‘Det gør du ikke igen’. Jeg synes, at det udstiller dem’

Hun uddyber sin kritik af formatet:

‘Det hedder reality, men hvem er alle de her mennesker, hvordan kan de sige sådan nogle ting om hinanden, når de dårligt nok kender hinanden? Jeg synes, at det er lidt voldsomt. Sådan har jeg det også med ‘Gift ved første blik’, det er jo mennesker, men det er bare min holdning’

Programmet følger fire par, der flytter ind i et sommerhus og skal lade de andre deltagere dømme deres forhold udefra. Et koncept, der både har givet overskrifter og markante reaktioner. Dette ikke mindst på grund af Miri-Ann, som flere gange satte gang i debatten.

Hun har blandt andet udtalt, at hun ikke mener, religion er sundt for kvinder, hvilket skabte markant kritik blandt både seere og medvirkende.

Efter programmets afslutning er det også kommet frem, at hun ikke længere danner par med Carlos Soares Andersen, som hun deltog i udsendelsen sammen med.

Bodil Jørgensen slår dog fast, at hendes holdning udelukkende er mosterens velmenende råd, men rådet er altså ikke til at tage fejl af.

En usandsynligt heldig dansker kan snart kalde sig mangemillionær. Ingen har dog endnu indløst kuponen for den store Eurojackpot-andenpræmie.

Illustrationsfoto