Fredag eftermiddag er politiet rykket ud til en voldsom hændelse, hvor en person er blevet overfaldet og stukket ned med en kniv. Vedkommende er efterfølgende blevet kørt på skadestuen til behandling. Umiddelbart er gerningsmanden stadig på fri fod.
Politiet er fredag eftermiddag rykket talstærkt ud til et gymnasie, hvor en blodig hændelse har fundet sted.
Klokken 13.34 modtog alarmcentralen en anmeldelse om, at en person var blevet overfaldet og stukket ned med en kniv.
Efterfølgende er personen blevet kørt væk fra stedet i en ambulance og er nu i behandling på skadestuen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vedkommende skulle ifølge politiet ikke være i kritisk tilstand.
Det drejer sig om et gymnasium på Kileparken i Tilst nær Aarhus. Her ligger Aarhus Gymnasium.
Det skriver Østjyllands Politi i et opslag på X.
Ifølge politikredsen bliver sagen nu efterforsket, og derfor kan Østjyllands Politi ikke fortælle yderligere.
Umiddelbart er gerningspersonen på fri fod.
Ifølge redaktionens oplysninger er politiet stadig til stede ved gymnasiet.
Politiet: Syrien-mor forsøgte terrorangreb
