Blodig hændelse i københavnsk park

Presse-fotos.dk kan som eneste medie nu vise billeder af den mand, der har stået bag en blodig hændelse i en københavnsk park

En politiaktion efter en blodig hændelse kulminerede onsdag aften med, at en mand blev anholdt, lagt i håndjern og puttet i en af politiets hvide DNA-dragter foran Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ligger den anholdte mand – se flere billeder længere nede

Torsdag har den 42-årige anholdte mand erkendt, at han torsdag aften slog og stak en 58-årig mand med en kniv.

Den 42-årige mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et knivstikkeri onsdag aften på Vesterbro i København.

Det har Københavns Byret besluttet ved et grundlovsforhør.

Manden er i den forbindelse sigtet for grov vold ved at have stukket en 58-årig mand tre gange med en kniv og for at tildele ham flere knytnæveslag i ansigtet.

Desuden er han sigtet for at være i besiddelse af tre multitools.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så gerningsstedet ud i går – se flere billeder nederst

Den 42-årige erkender begge forhold. Han bad om at få en straksdom, men det var ifølge anklagemyndigheden ikke muligt.

Knivstikkeriet fandt sted onsdag i tidsrummet 21.30 til 22.00 i Enghaveparken. Forurettede blev ramt to gange i balden og en gang mellem balderne.

Efterfølgende modtog den 58-årige behandling på hospitalet. Han blev hurtigt meldt uden for livsfare.

Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 22.01, og ud fra vidneforklaringer vurderede politiet, at der var tale om et internt opgør i hjemløsemiljøet.

Under grundlovsforhøret har den 42-årige forklaret, at de to kom op at skændes, og at den 58-årige skyldte ham nogle penge for alkohol.

/ritzau/