‘Blod over det hele’: Vinduespudser slår alarm efter fund af kvinde

En vinduespudser ringede tirsdag morgen 112, efter han i forbindelse med sit arbejde fandt en blødende kvinde i en lejlighed.

Klokken 07.31 tirsdag morgen slog en vinduespudser alarm, efter et syn af en blødende kvinde, der sad i sin lejlighed.

Ifølge politiet havde kvinden ‘blod over det hele’, da vinduespudseren ringede 112.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Sådan fremgår det af Midt- og Vestsjællands Politis uddrag af døgnrapporten om fundet af kvinden på Primulavej i Køge.

Her oplyser politikredsen videre, at vinduespudseren brækkede et vindue op for at komme ind til kvinden, der viste sig at være 87 år.

Inden redningspersonalet kunne nå frem ankom der to sygeplejersker fra hjemmeplejen.

Ifølge politiet viste det sig, at den ældre kvinde var faldet og i den forbindelse havde slået hovedet. Derfor blev hun kørt på sygehuset.

Den ene af sygeplejerskerne blev i lejligheden og gjorde rent, mens vinduespudseren selv kunne ordne det vindue han havde brækket op for at komme ind til kvinden.

En 59-årig mand endte i koma, efter en hændelse i sit hus i starten af juni. Mistanken lød dengang, at han var blevet overfaldet. Nu melder politiet nyt ud i sagen.