Blod over alt: Massivt politiopbud og mystiske spor

(Vi advarer om voldsomme billeder i artiklen)

Et større område i centrum af Ballerup er tidligt lørdag morgen afspærret, mens et massivt opbud af politi arbejder på stedet.

Området omkring gågaden og de nærliggende sidegader er ramt af store blodspor, der ifølge Presse-fotos.dks udsendte, strakte sig over flere adresser.

Blodrige fodspor fører fra stedet

Politiets teknikere, patruljevogne og hunde er synlige i byen, hvor efterforskningen lige nu forsætter.

Hundepatruljer er i gang med at gennemgå nærliggende gader, parkeringspladser og baggårde for at sikre eventuelle spor. 

Vestegnens Politi har klokken 08:36 lørdag morgen skrevet et opslag på det sociale medie X om hændelsen.

‘Vi har til morgen foretaget undersøgelse i området omkring Centrumgaden i Ballerup, hvor en 29-årig mand tidligere på morgenen er blevet stukket med kniv i det ene lår. Intet livsfarlig, og vi er færdige på stedet,’ skriver politikredsen.

Pressr-fotos.dk følger sagen.