Bliver Sydsiden lukket? Brøndby IF står over for stor straf

Brøndby IF har i de seneste kampe i UEFA-regi modtaget store bøder af organisationen i forbindelse med tilhængernes opførsel. Nu står fodboldklubben over for endnu en straf og en mulig nedlukning af Sydsiden

Stemningstribunen på Sydsiden på Brøndby Stadion vil muligvis blive lukket i den kommende Conference League-kvalifikationskampen mod det franske hold Racing Club Strasbourg.

Derudover står Brøndby IF til en stor bøde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Sydsiden på Brøndby Stadion

De mulige straffe skyldes Brøndby IF-fans opførsel torsdag aften på udebane i Conference League mod Strasbourg.

Her tænndte de medrejste fans adskillige romerlys ved spillernes indløb kort før kampen, viste TV-billederne.

UEFA, der afholder Conference League, oplyser i en skriftlig kommentar til B.T., at man er i færd med at undersøge sagen.

‘Den officielle kamprapport fra i aftes er lige nu ved at blive undersøgt,’ skriver UEFA i et skriftligt svar til mediet.

Forbundet tilføjer, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer, men at man vil melde mere ud, hvis man går videre med straf.

Spørgsmålet er nu, om Sydsiden vil blive lukket i UEFA-regi?

Tilbage i august 2024 blev Brøndby IF nemlig straffet af UEFA, fordi tilhængere havde afyrret romerlys i en kamp mod Legia Warszawa.

Her fik fodboldklubben en bøde på næsten 420.000 kroner samt en betinget dom på to år.

I den betingede dom lød det, at hvis Brøndby-tilhængere forbrød sig mod reglerne i perioden efter, ville UEFA lukke Sydsiden til en hjemmekamp.

Og det er altså den straf, som Brøndby IF nu er i fare for at modtage.

Brøndby IF blev samtidig fredag i sidste uge straffet med en bøde på 187.000 kroner for tilhængernes opførsel i udebanekampen mod Vikingur Reykjavik.

Her væltede flere fans en mobil toiletvogn, mens andre tilhængere havnede i konfrontation med stadionvagter.

Når regeringens nævnte fødevareafgifter fjernes, lover supermarkedeskæderne at sænke priserne på lige præcis disse varegrupper