Med en millionbevilling i ryggen skal et nyt forskningsprojekt afdække Danmarks faktiske rolle under Den Kolde Krig og gøre op med sejlivede myter om invasion, atomtrusler og hemmelige krigsplaner, i en tid hvor historien igen har fået ny politisk aktualitet.
I årtier har fortællingerne om Den Kolde Krig levet deres eget liv i den danske offentlighed.
Rygter om atomare mål, hemmelige invasionsplaner og skjulte militære strategier har præget både populærkultur og lokalhistorie, ofte uden solid dokumentation.
Nu skal et nyt, stort forskningsprojekt forsøge at skille myter fra virkelighed og give danskerne et mere nuanceret billede af Danmarks rolle i en af det 20. århundredes mest afgørende perioder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sådan skriver Det Kongelige Bibliotek i en pressemeddelelse.
Med en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden går forskere fra Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Langelands Museum sammen om projektet “Myter og realiteter – En geografisk analyse af militære planer for Danmark under Den Kolde Krig”.
Over de næste tre år skal de dykke ned i kort, arkivalier og militære planlægningsdokumenter fra både NATO og Warszawapagten for at afdække, hvordan Danmark reelt indgik i stormagternes strategier.
Projektet tager fat i nogle af de mest sejlivede spørgsmål fra perioden.
Var Danmark udset som mål for atomangreb? Lå der konkrete planer om en polsk landgang i Køge Bugt? Og blev danske landsbykirker virkelig udpeget som militære sigtepunkter? Spørgsmålene har længe været genstand for både lokal mytedannelse og historisk debat, men forskerne håber nu at kunne give mere præcise svar.
Ifølge projektets ophavsmænd handler forskningen ikke kun om fortiden, men også om nutiden.
I en tid, hvor krig igen er rykket tættere på Europa, og hvor sikkerhedspolitik fylder mere i den offentlige debat, kan erfaringerne fra Den Kolde Krig bidrage med vigtige perspektiver.
Direktør for Det Kongelige Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, peger på behovet for viden i en urolig tid.
Hun understreger, at perioden rummer Danmarks seneste erfaringer med krise og konflikt i stor skala, og at solid, forskningsbaseret indsigt er nødvendig for at forstå både fortidens og nutidens udfordringer.
Med bevillingen bliver det muligt at kombinere unikke samlinger med moderne digitale metoder, som kan kaste nyt lys over kendte fortællinger.
Også Rigsarkivet ser projektet som en mulighed for at bringe arkiverne i spil i en nutidig sammenhæng. Rigsarkivar Morten Ellegaard fremhæver, at forskning i arkivernes materiale ikke blot handler om historisk interesse, men også kan bidrage til en mere oplyst offentlig debat om fremtiden.
Fra museernes side er forventningerne tilsvarende høje.
Peer Henrik Hansen, museumsleder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort, påpeger, at forskningen i Den Kolde Krig gang på gang har vist, hvor komplekst og overraskende perioden var.
Ifølge ham er der fortsat meget, vi ikke ved – og projektet kan derfor ændre vores forståelse af, hvor tæt Danmark var på konfliktens brændpunkter.
Forskningsprojektet ledes af seniorforsker Stig Roar Svenningsen fra Det Kgl. Bibliotek, der har stor erfaring med historisk kartografi og digital kortanalyse.
Sammen med kolleger fra Rigsarkivet, Langelands Museum og Roskilde Universitet skal han analysere militære planer fra arkiver i Danmark, Tyskland og Polen.
Ved hjælp af digitale kortværktøjer vil forskerne undersøge, hvordan planerne kunne have påvirket danske byer, infrastruktur og civilbefolkning.
Resultaterne skal ikke gemmes væk i akademiske rapporter alene. Tværtimod er formidling en central del af projektet. Over de næste tre år vil forskningen blive præsenteret gennem artikler, foredrag, udstillinger og en populærvidenskabelig udgivelse – blandt andet i samarbejde med Koldkrigsmuseum Langelandsfort og biblioteker landet over.
Ambitionen er klar: At give danskerne et mere faktabaseret og nuanceret billede af Den Kolde Krig – og dermed et bedre grundlag for at forstå den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi står i i dag.