“Aisha Rebel” fik brændt tungen af sin far, blev tvangsgift og udsat for vold gentagne gange.
Mandag udkommer bogen “Aisha Rebel – Kvinde i en klan”, som beskriver en anonym 28-årig kvindes historie om social kontrol i Danmark.
Kvinden er vokset op med både vold og religiøs kontrol i hjemmet.
Men det er altså ikke alle, der tror på den hjerteskærende historie, som bliver fortalt i bogen.
“Lyder som om Aisha er en opdigtet person skrevet af en hvid mand som dig.”
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er Aiysha Abu-Laban, der står bag den bemærkelsesværdige udtalelse.
Hun er gift med den nu også meget omdiskuterede kunstner Isam B, som tidligere skabte massiv debat, da han i podcasten Platform kaldte niqab for noget af det mest feministiske, en kvinde kan iføre sig.
Udtalelsen kommer som en Facebook-kommentar på et Facebook-opslag på Fredrik Vad (S)’ profil. Han har skrevet meget om bogen.
I bogen “Aisha Rebel” er Aisha anonymiseret. Hun lever nemlig lige nu i skjul fra de mennesker, som terroriserede hendes barndom.
“Der er en regel om, at det, der sker her, det bliver her. Mændene straffer os, hvis vi som kvinder gør noget (de mener, er forkert, red.). Jeg har været vidne til veninder, der er forsvundet, lyder det fra ‘Aisha’, som tilføjer, at man kan blive straffet, hvis man taler med danskere eller vil være en del af det danske samfund,” fortæller “Aisha” til TV 2 Fyn.
Ifølge bogen lever hun i dag under politibeskyttelse, hvorfor hun er anonym i bogen og i interviews.
Stor forargelse
Men den omfattende og skrækindgydende bog om social kontrol og vold er ikke noget, Aiysha Abu-Laban tror på. I stedet mener hun, at det lyder, som om hele historien er opdigtet.
Og det skaber stor forargelse på internettet.
Blandt de mange politikere, der har reageret på sagen, er sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S).
På det sociale medie Twitter skriver hun selv følgende:
“Det er helt crazy. Har mødt Aisha. Kan fortælle, at hun er virkelig. Tænk, at man bare må lyve på denne her måde. Virkelig uklædeligt at sige sådan noget her.”
Aiysha Abu-Laban skriver på sin egen Facebook-side, at hun ikke ønsker at tale med journalister på grund af mangel på tillid.
“Hetzen er godt i gang mod muslimer og andre danske borgere, der går imod den racistiske z!onistiske dagsorden. Vi kender det og har prøvet det så mange gange før. Det eneste, der mangler, er at kaste os i gaskamre,” skriver hun til et billede af en journalists henvendelse og hendes svar.
