Regeringens reform af ungdomsuddannelserne bliver uden LA, Danmarksdemokraterne og De Konservative.
De Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har torsdag eftermiddag forladt forhandlingerne om en reform af ungdomsuddannelserne, hvor der blandt andet er lagt op til at indføre en helt ny uddannelse.
Det fortæller De Konservatives undervisningsordfører, Lise Bertelsen.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke imødekommet nok af partiernes bekymringer og ønsker til ændringer af regeringens udspil, lyder det.
– Det er nogle små krummer, og vi har brug for en bøf, hvis vi skal være med i det her.
– Det har ministeren ikke kunne, så derfor har vi sammen med vores andre blå venner, LA (Liberal Alliance, red.) og DD (Danmarksdemokraterne, red.), forladt forhandlingerne, siger Lise Bertelsen, der efterlyser “reelle forhandlinger” om reformen.
Fra Danmarksdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Karina Adsbøl, lyder det, at der skal et helt nyt udspil på bordet fra regeringen.
– Regeringen har slået et stort brød op, som vi ikke kender konsekvenserne af. Det er hele området omkring vores ungdomsuddannelser, som regeringen lægger op til at vende på hovedet uden videre, siger Karina Adsbøl i en skriftlig kommentar.
Sammen med De Radikale, der dog ikke er en del af forhandlingerne i øjeblikket, var partilederne fra De Konservative og Liberal Alliance tirsdag ude med en opfordring til regeringen om at komme med et nyt reformudspil.
Opfordringen mødte efterfølgende opbakning fra Danmarksdemokraterne.
Kort fortalt mener partierne, at regeringens reformudspil er for uoverskueligt og er til mere skade end gavn.
Står det til partierne, skal en kommende reform i højere grad tage udgangspunkt i de eksisterende uddannelsestilbud, og så skal reformen indfases forsøgsvist.
– Der er behov for et nyt udspil, for regeringen vil for meget på for usikkert et grundlag, sagde Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, tirsdag.
Og ønsket om et nyt udspil er altså ikke blevet opfyldt torsdag.
Regeringen foreslår blandt andet i sit udspil, der blev fremlagt i oktober, at elever i grundskolen skal have en gennemsnitskarakter på minimum 6 i stedet for 5 for at komme ind på et alment gymnasium.
Desuden vil regeringen afskaffe 10. klasse, men regeringen lægger dog op til, at 10. klasse fortsat kan tages på efterskolerne.
Og står det til regeringen, skal der fremover være tre muligheder for at tage en ungdomsuddannelse: Alment gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx) og et helt nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal erstatte hf. Det kaldes epx.
Adgangskravet til epx er en bestået afgangseksamen fra grundskolen. For de to øvrige er adgangskravet et karaktergennemsnit på 6.
/ritzau/
