En melding om en skorstensbrand fik tirsdag aften brandvæsnet til at rykke ud.
Klokken 19.19 tirsdag aften indgik der en melding om en skorstensbrand ved brandvæsnet.
“Der stod stadig gnister op ad skorstenen minimum 40 minutter efter,” fortæller Presse-fotos.dk’s udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra Udmarksvejen i Aakirkeby på Bornholm viser da også, foruden brandvæsnets tilstedeværelse, at der har været gnister.
Station Pedersker fra Bornholms Brandvæsnet har øjensynligt været på stedet med minimum tre køretøjer – herunder to større udrykningskøretøjer og en indsatslederbil.
Mandskabet har blandt andet rullet brandslanger ud.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.



