Brandfolk forsøger tirsdag at slukke en stor brand, der afgiver en kæmpe røgfane. Derfor opfordres folk i området til at lukke vinduer og døre.
Der er massiv tilstedeværelse, efter at en gård er brudt i brand.
Billeder fra Presse-fotos.dks udsendte viser mange brandfolk, der forsøger at tøjle de store flammer.
Den store røgsøjle fra branden har desuden fået politiet til at opfordre til, at man lukker vinduer og døre samt stander ens ventilation.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en stærkt overtændt ejendom i Brylle syd for Odense, som de mange udrykningskøretøjer er til stede ved.
Fyns Politi skriver i en pressemeddelese, at den store mængde røg fra branden driver mod sydvest. Derfor skal man lukke døre og vinduer, hvis man er generet af den.
Der er ingen meldinger om personskade.
Lige så vel er der ingen meldinger om årsagen til, at branden er startet.
Presse-fotos.dk følger sagen tæt og opdaterer, hvis der skulle komme mere.



