Blå blink fylder på rolig villavej: Voldsom husbrand raserer

Fredag aften er flere af beredskabets køretøjer hastet ud til en rolig villavej, som lige nu er fyldt op med blå blink.

En kraftig husbrand raserer lige nu på villavejen, hvor brandmændene kæmper med flammerne.

Beredskabet ankom for kort tid siden til Østergårds Alle i Hørning, hvor et hus står i brand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lige nu er der minimum to sprøjtevogne til stede på villavejen, hvor der bliver kæmpet med at få styr på branden i huset.

Som man kan se på billederne, er der lige nu en kraftig røgudvikling fra bygningen.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad der har forårsaget branden.

Der er heller ingen meldinger om mulige tilskadekomne i den voldsomme brand.

Alt er afspærret: Stor politiaktion ved Rema1000