Bilister går amok på klimaaktivister: “I er seriøst nogle tosser”

Fredag morgen har klimaaktiviser fra Nødbremsen indfundet sig på tre knudepunkter i den danske hovedstad. Flere bilister er tilsyneladende ikke tilfredse med aktionen.

“Lad mig komme på arbejde,” lyder det fra en mand, der river en klimaaktivist fra organisationen Nødbremsen over asfalten.

Seancen foregår i krydset mellem Ågade og Jagtvej i København.

Det er bare ét af de tre steder, hvor aktivisterne fredag morgen har spærret vejene til stor utilfredshed blandt bilisterne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilisterne har af flere omgange hevet fat i aktivisterne.

I toppen af artiklen kan de se et sammenklip af flere selvtægtsforsøg fra de vrede bilister.

Nogle ytrer sig på mere fysiske måder end andre.

“I er seriøst nogle tosser,” lyder det blandt andet fra en mand.

Også politiet har været til stede ved aktionen, hvor man nu har anholdt aktivisterne.

På H.C. Andersens Boulevard har man også spærret vejen, hvor Nødbremsen-aktivisterne er blevet båret væk fra stedet og stripset.

Du kan læse mere om de voldsomme scener lige her.