Bilist undviger rådyr og forulykker voldsomt på motorvejen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Natten til onsdag kørte en ung mand galt, efter et rådyr sprang ud foran den bil han førte. Motorvejen blev lukket i forbindelse med hændelsen.

Klokken 01.38 sprang er rådyr ud foran en personbil på motorvejen.

Bag rattet sad en 20-årig mand, der forsøgte at undvige dyret, men i stedet ramte ind i autoværnet så bilen snurrede rundt, og efterfølgende også ramte autoværnet i midterrabatten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag i deres døgnrapport om hændelsen, der udspillede sig på Vestmotorvejen ved Ringsted.

Af døgnrapporten fremgår det, at både føreren af bilen og en passager efterfølgende blev tilset i ambulancen, men ingen af dem skulle have pådraget sig alvorlige skader.

Bilen blev derimod totalskadet ved uheldet, og motorvejen var lukket i vestlig retning i en periode, mens oprydning pågik på strækningen.

Generelt er rådyr på vejene i Danmark et stigende problem.

Nye tal fra Dyrenes Beskyttelse indikerer, at 2025 bliver et rekordår for påkørsler af hjorte i Danmark, skriver TV 2.

I årets første ni måneder har organisationen håndteret 7993 sager om påkørte hjorte. Det er 522 flere end samme periode sidste år.

De fleste påkørsler sker traditionelt set i efteråret.

Seks unge så ifølge politiet konfrontation mellem mænd og deltog i groft overfald på metrostation i København. Se billederne af de mistænkte unge drenge nederst i artiklen.

Annonce
Annonce