Mandag morgen hastede udrykningskøretøjer ud, efter man fik en melding om et uheld. Et barn i en cykelanhænger var blevet ramt af en bil.
Klokken 08.57 mandag morgen fik politiet en anmeldelse om et uheld, som en personbil og cykelanhænger, der var koblet bagpå en cykel, havde været impliceret i.
Efter hændelsen flygtede bilisten fra stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport tirsdag morgen om hændelsen på østbyvej i Roskilde.
Ifølge politikredsen skulle bilen være kommet kørende i sydgående retning af Herregårdsvej, for at svinge i krydset mellem Herregårdsvej og Østbyvej.
I østgående retning ad Østbyvej kom cyklen med påkoblet cykelanhænger. Da cyklisten ville krydse vejen, for at fortsatte ad Herregårdsvej, gik det galt.
Bilisten påkørte her cykelanhængeren, hvori der befandt sig et barn.
Ifølge politiet overholdte bilisten efterfølgende ikke sine forpligtelser som part i færdselsuheldet – føreren af bilen flygtede nemlig fra stedet.
Det viste sig dog at være en 27-årig kvinde, der havde siddet bag rattet, da hun efterfølgende meldte sig på en politistation, efter politiet havde forsøgt at komme i kontakt med hende fysisk og telefonisk.
Kvinden blev sigtet for at flygte fra et færdselsuheld og for kørsel i frakendelsestiden, da hun ikke havde kørekort.
Ejeren af bilen blev desuden sigtet for at overlade sit køretøj til en person uden kørekort.
Den 23-årige kvinde og hendes barn slap ifølge politiet uskadte fra sammenstødet.
Sagen mod den 27-årige bilist afgøres på et senere tidspunkt.
Udenlandske mænd udsætter kvinde for mareridt på hotelværelse.