I alt fem personer er døde i bileksplosion. Flere magtfulde narkokarteller holder til i området.
Mindst fem personer blev dræbt, da en bil lørdag eksploderede i nærheden af en politistation i den mexicanske delstat Michoacan.
Det oplyser anklagemyndigheden i Mexico søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Eksplosionen skete kort før middagstid lokal tid foran politiets hovedkvarter i kystbyen Coahuayana, oplyser anklagemyndigheden.
Tre af de døde var lokale politibetjente.
Flere af landets voldelige og magtfulde narkokarteller holder til i delstaten. Det gælder blandt andet kartellet Jalisco Nueva Generation (CJNG), som USA har sat på landets liste over terrororganisationer.
Chok på hospital: Mand stukket i hovedet med kniv
