Lørdag aften måtte brandvæsnet rykke ud, efter man fik en melding om en bil, der stod i brand på en parkeringsplads.
Omkring klokken 21.30 lørdag aften er brandvæsnet igen ved at pakke sammen efter en indsats på en parkeringsplads.
I en af båsene holder en lys Ford, der er markeret med afspærringsbånd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Spoler man tiden bare en smule tilbage, indløb der en anmeldelse om en bilbrand fra parkeringspladsen ved Middelfartvej i Blommenslyst på Fyn.
Brandfolkene fik udrullet en brandslange og givet den brandramte bil vand. Køretøjet står nu tilbage med åben kølerhjelm.
Hvordan branden er startet er for nuværende uvist, ligesom det ikke vides, hvor store skader køretøjet har lidt.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.




