Bil styrter i vandet: Mand fastklemt i kabinen

En større udrykning er ankommet til meldingen om en mand, der er klemt fast i sin bil. Bilen er kørt i en å og ligger på siden.

Søndag aften er redningsmandskabet kørt ud til meldingen om en ulykke, hvor der er tale om fastklemte personer.

Ved ankomsten til stedet er det konstateret, at der er tale om en bilist, som har mistet herredømmet over sin bil og kørt direkte ned i vandløbet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Redningsmandskabet har fundet manden på Smalle Jerlevvej i Jerlev, hvor manden selv var kommet ud af køretøjet.

Han er blevet hjulpet ind i ambulancen og kørt til hospitalet, hvor han skal behandles.

Det er dog uvist, hvor slemt bilisten er kommet til skade, da det endnu ikke har været muligt at komme i kontakt med Sydøstjyllands Politi.

Ældre mand brager bil ind i butik