Et usædvanligt færdselsuheld fandt fredag aften sted. Her endte en bil med flere personer i vandet, hvorefter chaufføren løb fra stedet.
Klokken 17.55 fredag aften indløb der en anmeldelse om et vanvittigt færsdselsuheld ved stranden.
En 37-årig mand mistede herredømmet over sin bil – hvori to andre personer også befandt sig – herefter endte bilen i vandet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag om uheldet, der skete på Mastrupvej på Sejerø.
Helt konkret røg bilen først ud i rabatten, videre ned til stranden, inden den endte ude i vandet.
I første omgang stak den mandlige bilist af fra stedet. Han blev dog kort efter antastet af øens redningsberedskab.
Sognefogeden blev kaldt til stedet, hvor det blev vurderet, at den 37-årige var påvirket af alkolhol.
Brandvæsnet trak bilen op fra vandet og bilens øvrige personer fik taget blodprøver.
Der er ingen oplysninger om personskade i forbindelse med hændelsen.
To personer er blevet anholdt og sigtet i en sag om overfald, frihedsberøvelse og vold mod en 17-årig dreng i Viborg.