Fredag aften er politi og brandvæsen rykket ud til en parkeringsplads, hvor en bil står i brand. Ifølge vores udsendte er politiet til stede med en hundepatrulje.
“En hundevogn er til stede.”
Sådan lyder det sent fredag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte der er til stede på den parkeringsplads som politi og brandvæsen rykkede ud til, efter en melding indgik omkring klokken 21.45.
Af den indledende melding lød det, at der var tale om en bilbrand i det fri.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra Gudrunsvej i Brabrand, hvor branden pågår, viser, at flere af de tilkaldte brandfolk har iført sig røgdykkerapparater i forbindelse med brandbekæmpelsen.
Fra det brandramte køretøj, en mindre Chevrolet, stiger røgen til vejrs.
Det er øjensynligt fra en ødelagt forrude, at røgen farer ud.
De nærmere detaljer for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold, men vi følger sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.



