En alvorlig situation har lørdag aften fundet sted.
Lørdag aften er der sket en voldsom ulykke, hvor en en personbil har kørt direkte ind i en benzinstander på en tankstation.
Presse-fotos.dk er fremme på stedet, hvor redaktionens udsendte kan oplyse, at bilen er kommet fra motorvejen uden at tage farten af.
‘Personbilen har kørt igennem skilte, benzinstander og har også ramt en motorcykel,’ lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere udrykningskøretøjer er hastet afsted til den voldsomme ulykke, hvor der nu er to brandbiler, to patruljebiler, og to ambulancer fremme på stedet.
Et større oprydningsarbejde er nu i gang, hvor både personbilen og motorcyklen er totalskadet.
Ifølge redaktionens udsendte sidder motorcyklens ejer nu inde på tankstationen og kan ikke komme videre i sin færd. Hændelsen har fundet stod på Storebæltsvej i Korsør.
Opdatering:
Fire personer har siddet i personbilen, da den forulykkede. Det fortæller Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
“En personbil med fire personer, to voksne og to børn, drejer af ved Q8-afkørslen ind til tankstationen. Der sker noget med føreren, der gør, at personbilen kører igennem tankstation, rammer en motorcykel, en benzinpumpe og kører ind i butiksfacaden, hvor bilen stopper,” siger han til Presse-fotos.dk.
Vagtchefen fortæller, at de fire personer blev kørt til undersøgelse på skadestuen, men at alle er uskadte.
“Selvom personbilen har kørt over en benzinstander, har der ikke været spild af brændstof, eftersom standeren selv lukker af ved påkørsel,” lyder det fra vagtchefen.















