Big Mac skaber kæmpe risiko på motorvej

Hvordan kan en Big Mac pludselig skabe enorm fare på en motorvej? Det fortæller politiet nu – mens man har en klar opfordring til danskerne

“Det her er ganske risikabelt. Ligegyldigt, om det så er en burger, et æble eller en vingummi, man kaster ned på motorvejen. Det skyldes, at bilisterne ikke kan se, hvad det er, der kommer flyvende imod dem, og det kan få dem til at foretage en pludselig undvigemanøvre, der kan skabe kollision med et eller flere køretøjer.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses en Big Mac – Foto: McDonalds – Videoen øverst er en illustrationsvideo og har intet med hændelsen på motorvejen af gøre

Ovensteånde citat er fra politikommissær Christian Lehmann fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der nu er ude med en offentlig udtalelse til JydskeVestkysten, efter tre drenge på 13 og 14 år – altså under den kriminelle lavalder – er blevet fanget af politiet og hevet ind til alvorssnak.

De tre drenge var kort forinden deres alvorssnak med politiet gået ind på McDonalds, hvor de havde købt en Big Mac med det formål at kaste den ud på de hurtigkørende biler langs en motorvej.

Optrinnet skete på en motorvejsbro onsdag aften over Sønderjyske Motorvej ved Kliplev.

Bilister troede i første omgang, at drengene kastede en sten ned på bilisterne, men det viste sig altså senere af være den populære McDonald’s-burger

Der skete heldigvis ingen ulykke som følge af de unge drenges Big Mac-kast – men det er uvist, om der er sket skade på biler.

Politiet fik kort efter kastet fat i de tre drenge, som man altså har taget en alvorssnak med – derudover er forældrene også blevet underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man bevidst er gået ud i pressen med historien, da politiet håber, at det kan have en forebyggende effekt.

Sagen er nu afsluttet fra politiets side.

Dagligvareforretningen NORMAL har nu et vildt tilbud til samtlige danskere. Der inviteres nemlig til fest, hvor der også bliver givet gratis ting ud til alle og enhver