Betjente og teknikere afspærrer ved mose: “De er i gang med at tage våddragter på”

Adskillige politikøretøjer samt afspærringer ses torsdag formiddag ved en mose, hvor politiet er talstærkt til stede.

‘Vi kommer til at være til stede i nogle timer endnu.’

Sådan skriver politiet torsdag formiddag på det sociale medie X om deres tilstedeværelse ved en mose. På stedet er der afspærret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de tilkaldte fra mandskabet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Ifølge Københavns Politi er man til stede grundet en igangværende efterforskning.

‘Vi er til stede i Utterslev Mose i forbindelse med en verserende efterforskning, hvor der søges efter spor. Der er ingen fare for beboere eller andre i området,’ skriver politikredsen.

Billeder fra stedet viser, at både politibetjente og kriminalteknikere befinder sig i og omkring de afspærrede områder ved Grønnemose Alle i København.

‘De er i gang med at tage våddragter på,’ forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte om mandskabet på stedet.

Københavns Politi holder dog kortene tæt til kroppen angående indsatsen. Afslutningsvis oplyses det nemlig, at man ikke har yderligere oplysninger

Presse-fotos.dk følger sagen tæt.

Politiet var tirsdag talstærkt til stede ved et hospital, efter en mand var kommet ind med knivstik. Torsdag melder politiet endnu en gang ud i sagen.