Betjente og reddere haster ud: “En person er kommet til skade med en kniv”

Adskillige politibetjente og redningspersonpersonale er onsdag eftermiddag blevet tilkaldt, efter en alvorlig anmeldelse.

“Vi er til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold, hvor en person er kommet til skade med en kniv.”

“Vi er ved at undersøge om der er tale om selvskade eller en forsætlig handling.”

Sådan lyder det onsdag eftermiddag fra vagtchefen Ahmed Osman om politiets arbejde. Foruden adskillige politikøretøjer, er også en akutlægebil kaldt til stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere betjente arbejder på stedet, hvorfra en akutlægebil tidligere afgik – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Betjente fra Nordsjællands Politi ses befinde sig foran et snedkeri på Bymosevej i Helsinge. Ifølge vagtchefen har hændelsen dog ikke umiddelbart fundet sted på den adresse.

“Vi arbejder ud fra hypotesen, at det er sket ude på gaden,” oplyser Ahmed Osman.

Vagtchefen holder dog fortsat kortene meget tæt i sagen, hvor anmeldelsen indgik omkring klokken 14.40.

Adspurgt om han kan komme nærmere ind på, hvem der har anmeldt forholdet er svaret igen kryptisk.

“Jeg kan faktisk ikke sige så meget mere på nuværende tidspunkt, ” lyder det afsluttende fra vagtchefen

Det vides derfor ikke, hvilke skader personen har pådraget sig eller hvilken tilstand personen er i.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Pårørende til dræbt mand klapper i retten: “Vent til du kommer ud”.