Betjente iført handsker og mundbind arbejder i afspærret område

Siden onsdag formiddag har politiet været talstærkt til stede ved et afspærret område på en adresse.

Iført både mundbind og blå handsker bevæger adskillige betjente sig frem og tilbage mellem en adresse og en lukket trailer.

På stedet holder flere civile politibiler, ligesom der også er foretaget afspærringer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de fremmødte betjente – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til TV 2 Fyn bekræfter Sunniva Pedersen-Reng, der er kommunikationsmedarbejder ved Fyns Politi, at man er til stede på Vestergade i Ringe.

Kortene bliver dog fortsat holdt meget tæt til kroppen fra politikredsens side.

‘Vi har gang i en politiforretning dernede, mere kan vi ikke sige lige nu. Vi melder mere ud senere,’ lyder det til mediet.

Samtidig oplyses det, at der er tale om en planlagt aktion og at der ikke er grund til utryghed for borgere i området.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.

Onsdag morgen har en personpåkørsel på skinnerne haft dødelig udgang. Politi, redningspersonale og beredskab er fremme ved strækningen, hvor al togdrift samtidig er indstillet.