Besøg de danske vejkirker landet over

Det er i år hele 25 år siden, at de første landsdækkende vejkirkebrochurer udkom.

Siden dengang er der kommet langt flere vejkirker i det danske land. I anledning af jubilæet lancerer Kirkefondet et nyt digitalt vejkort.

En vejkirke er en kirke, som opfylder et sæt kriterier, der indbefatter at den ligger lettilgængeligt for vejfarende, er historisk eller arkitektonisk interessant, og har udvidede åbningstider, især om sommeren.

‘422 kirker fordelt udover hele landet er med i dette års 2 brochurer over vejkirker og andre åbne kirker. I brochurerne kan man se kirkernes beliggenhed. Der er en kørselsvejledning og oplysninger om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, faciliteter, koncerter og arrangementer, kontaktpersoner og hjemmesideadresser’, skriver de i pressemeddelelsen.

Man kan modtage brochurerne rundt omkring i de deltagende kirker, på biblioteker, turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem, motorvejsstationer og udvalgte museer mv. og ved henvendelse til Kirkefondet.

Godt og vel havldelen af kirkerne bliver beskrevet som cykelvenlige vejkirker.

Det vil sige, at der ved disse kirker er et sted, hvor man altså kan stille sin cykel, få fyldt sin vandflaske og så vil der ligeledes være en cykelpumpe til rådighed.

Nogle af de cykelvenlige vejkirker har også et tilgængeligt elstik, så man kan få opladet sin elcykel. Begge dele er markeret på kortene, og det gør det nemt for cyklister at bruge kirker som et pitstop.

Frarådes for muslimer: “Studenterkørsel er haram”