Beredskabet under vand: Forbereder sig på farlige eftersøgninger

Torsdag forberedte beredskabet sig på de værst tænkelige scenarier i efterforskninger

Fyns Beredskab fik torsdag svømmehud mellem tæerne, da de skulle på øvelse.

Beredskabet skulle dykker-træne. De trænede i havnebassinet, hvor scenariet blandt andet bestod af eftersøgning under vand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Under øvelsen arbejdede dykkerne tæt sammen med dykkerassistenter og holdleder på land, hvor kommunikation og sikkerhed er afgørende for en vellykket indsats.

Redningsdykkerne skal forberede sig på scenarier, hvor de skal efetersøge i havne, søer og åer, hvor personer eller genstande skal findes under vand.

Derfor er regelmæssig træning en vigtig del af beredskabets arbejde, så mandskabet er klar til at rykke hurtigt ud, når en reel nødsituation opstår.

Se også
Tragisk ulykke: Båd kolliderer med kystvagt – 14 personer døde