Antallet af børn under 15 år, der er mistænkt for såkaldt almenfarlig ødelæggelse, er i Sverige steget markant de seneste år.
Det viser tal fra den svenske anklagemyndighed ifølge Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot.
Begrebet er ofte relateret til bandekriminalitet og dækker blandt andet over situationer, hvor sprængstoffer er blevet brugt til at forvolde skade på bygninger og biler.
I år er indtil videre 54 børn under 15 år mistænkt for almenfarlig ødelæggelse. Sidste år var antallet 21, mens antallet i 2023 lå på 17.
Fra 2018 til 2022 blev samme mistanke i Sverige rettet mod et barn under 15 år om året.
– Det ser ud til, at de kriminelle har nem adgang til sprængstoffer og nem adgang til unge mennesker, som kan overtales til at begå den her type forbrydelser, siger Mikaela Kym, der er teamleder for politiet i Norrköping, til Sveriges Radio.
Hun fortæller videre, at de fleste af de mistænkte børn er drenge. De bliver blandt andet rekrutteret af bander gennem sociale medier og i bandemedlemmernes egne netværk.
Antallet af sprængninger har ligeledes været stødt stigende gennem en årrække og har også nået et rekordhøjt niveau i år. Det viser en opgørelse, som SVT lavede i november.
Ifølge opgørelsen var der i årets første knap 11 måneder sket 168 sprængninger i Sverige. 59 af dem skete i politikredsen i hovedstaden Stockholm.
Det er flere end i det tidligere rekordår 2023, hvor der skete 149 sprængninger i landet. Tilbage i 2018 skete der i alt 90 sprængninger i Sverige.
Sprængningerne hænger som regel sammen med konflikter i det kriminelle miljø.
Eksplosioner bruges af bander til at skræmme rivaler, presse ofre i afpresningssager og håndhæve interne stridigheder.