Bekymrede læsere kontakter Presse-fotos: Det her sker på Frederiksberg

Torsdag formiddag er der sket en større udrykning på Frederiksberg. I den forbindelse har Presse-fotos.dks været i kontakt med Københavns Politi, som har yderligere oplysninger i sagen

Flere bekymrede læsere har torsdag formiddag kontaktet Presse-fotos.dk i forbindelse med massevis af sirener og udrykninger i og omkring Frederiksberg.

Af den årsag har redaktionen været i ringet til vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer, mens en fotograf også er blevet sendt ud i området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses en del af udrykningen – se flere billeder nederst

Presse-fotos.dks udsendte til stedet oplyser, at mindst ni udrykningskøretøjer fra Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og ambulancetjenesten er sendt ud.

Alarmen er lyt fra La Cours Vej på Frederiksberg.

“Det er en rigtig stor brandudrykning. Flere gader er afspærret her,” siger Presse-fotos.dks udsendte kort efter ankomst til stedet klokken 09.15.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer har yderligere oplysninger i sagen.

“Vi er blevet kaldt ud til meldinger om røg fra tag,” siger vagtchefen og tilføjer:

“Der er nogle håndværkere, som har været i gang med at lægge noget kobbertag – og så er der gået brand.”

Vagtchef Henrik Stormer tilføjer, at branden ikke nåede at udvikle sig, og at der var tale om en ‘lille brand.’

“Da brandvæsenet ankom fyrede de en pulverslukker på – og det var så det,” slutter vagtchefen.

Der er ikke nogen personer, der er kommet til skade.

USA vil begynde at teste landets atomvåben, meddeler Donald Trump. Det er ikke sket siden 1992