Statsminister Mette Frederiksen har i samarbejde med den italienske premierminister Giorgia Meloni for nyligt skrevet et åbent brev om, at de internationale konventioner gør det for svært at udvise kriminelle udlændinge.
I et åbent brev henviser statslederne til den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De mener, at denne fortolkning i visse tilfælde har minimeret deres mulighed for at træffe politiske beslutninger, som skal være med til at beskytte de demokratiske samfund i Europa.
Som medunderskrivere på brevet er Belgien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Østrig.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Konventionen
Denne dømmer i henhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blev vedtaget i Rom den 4. november 1950 med senere ændringer.
Domstolen fortolker denne konvention dynamisk og anskuer denne i lyset af såkaldte ”present-day conditions”, hvilket har udvidet en række af disse rettigheder ud over deres traditionelle ordlyd.
Af de rettigheder, som Domstolen tager stilling til, kan blandt andet nævnes retten til liv (art. 2), forbuddet mod tortur (art. 3), forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde (art. 4), retten til privat- og familieliv (art. 8) mv.
Danmark underskrev Konventionen den 4. november 1950 og ratificerede den 13. april 1953, men den blev først formelt inkorporeret i dansk ret 29. april 1992.
Find det åbne brev her.
Statslederne skriver, at de mener, at man nationalt skal have retten til at bestemme, hvornår kriminelle udlændinge skal udvises. De anerkender samtidig, at det er en sensitiv diskussion at tage, da det drejer sig om fundamentale menneskerettigheder, men at det er nødvendigt at beskytte de europæiske demokratier.
Statsminister Mette Frederiksen udtaler blandt andet i en pressemeddelelse:
”Nu tager vi skridtet videre. Fortolkningen af de internationale konventioner betyder, at det er for svært at udvise kriminelle udlændinge, der med al tydelighed har vist, at de ikke vil Danmark. Konventionerne”
Kritikken af dette brev er blandt andet gået på domstolens uafhængighed, da man ikke skal kunne tvinge en domstol til at dømme på en bestemt måde i sager om udlændinge. Det skyldes, at et grundprincip for en retsstat er, at domstolene heri skal være uafhængige og ikke kunne dikteres af politikere. Meningen med denne domstole er at holde de stater, der har underskrevet denne, i ørerne. Derfor mener kritikere, at det er farligt at politisere domstolens afgørelser.
En af disse kritikere er Alain Berset, Europarådets generalsekretær, som til Politiken blandt andet udtaler:
”Det er aldrig godt at lægge pres på en domstol. At politisere domstolens afgørelser underminerer dens uafhængighed”
Næsten ingen ved det: Så tit skal din smartphone egentlig oplades