Beboer sendt på sygehuset efter lejlighedsbrand

Tidligt onsdag morgen rykkede brandvæsnet ud, da der indløb en melding om en lejlighedsbrand

Klokken 04.56 tidligt onsdag morgen fik brandvæsnet en anmeldelse om en brand i en lejlighed.

Derfor rykkede Sydvestjysk Brandvæsen ud til adressen, hvor hændelsen udspillede sig. På stedet var der røg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det fortæller Benne Rodkjær, der er indsatsleder ved Sydvestjysk Brandvæsen, til Jydskevestkysten om arbejdet i lejligheden i Ølgod.

‘Der var  været en lille smule brand i lejligheden, som har røget, men vi har faktisk slet ikke slukket, det var ikke nødvendigt,’ forklarer han.

Han fortæller videre til mediet, at man faktisk kunne nøjes med blot at tage den smule, der ulmede i lejligheden, hvorefter man ventilerede stedet.

Lejlighedens beboere havde dog fået røg i lungerne og blev derfor sendt afsted til sygehuset.

Det er ikke oplyst, hvordan branden startede.

Flere stykker børnelegetøj er nu kaldt tilbage. Et af dem kan resultere i varig organskade.